Historie
om gården
Velkommen
Lidt om gården
Landstedet Sindshvile danner baggrund for vores nuværende omgivelser.
I 1829 blev landstedet solgt på auktion og da hørte der 16 3/4 tdr. land til ejendommen, hvoraf 2 1/2 tdr. var udlagt til have. Landstedet blev senere udstykket til Helgesvej, Roarsvej, Sindshvilevej og Adilsvej
Gårdlauget Elmegården
Blev etableret i 2008, på Frederiksberg kommunes foranledning, som en sammenlægning af 14 foreningers små gårde.
Gården blev i den anledning renoveret og fik etableret det nuværende miljø. Samtidig blev flere foreninger byfornyet.
Der blev lavet en selvstændig bestyrelse, som skulle stå for driften og samarbejdet om gården.
Bestyrelsen vælges af de enkelte foreninger for 2 år af gangen på den årlige generalforsamling.
At lave 14 små gårde til én stor gård- en levende proces.
I 2005 var vi 270 boliger i hele gården. Heraf var 158 boliger under 60 kvm og kun 51 over 80 kvm.
Den ældste ejendom i gården er fra 1884 og ligger Falkonér Alle 45 og Sindshvilevej 1. Vores “yngste” ejendom er fra 1900 og ligger Adilsvej 9 og Roarsvej 24.
Mange ildsjæle har brugt megen tid og energi, på at få “samling” på tropperne.
Borgmesteren var med til at indvie gården, da den endelig var færdig. Herunder et nyt renovations system- skraldesuget.
Tiden synes at være på vej væk fra at vi putter alt i én. Som det fremgår af de gamle papirer, var det åbenbart heller ikke for nemt.
Det er nu lidt mere komplekst, med sorteringen, men godt for miljøet. Hvis vi hjælpes, skal vi nok finde ud af det.
Aktuelt er der gang i altanbyggeriet, som breder sig rundt omkring i gården.
Selv om Gården hedder Elmegården, har vi ikke et eneste elmetræ. Alle elmetræerne døde af Elmesyge.
Gårdlauget består af alle de foreninger som omkranser gården (14 foreninger). Gårdlauget forsøger at skabe fælles fodslag for vores dejlige gård, og følge med udviklingen i samfundet med de krav der følger med. Vi ønsker at medvirke til de bedste sociale muligheder og service for alle.
Gårdlauget står for driften og udvikling af gården, hvilket kun kan gøres i samarbejde med de enkelte foreninger om udviklingen og forvaltningen.
Derfor er det vigtigt at din forening tager stilling til hvad der sker i gården. Bestyrelsen i din forening/ kontaktpersonen til gårdlauget, kan komme med forslag eller ønsker til gårdlaugets arbejde.
Som det kan ses på tegningen, består Gårdluget af forskellige foreningstyper, med hver deres ejerforhold og styreformer. Langt de fleste foreninger er Andelsforeninger. Ellers er der én lejerforening og én ejerforening.
Det er de enkelte foreninger der vælger repræsentanter til Gårdlaugets Bestyrelse, som skal tilgodese gårdens bedste.
Gårdlauget har IKKE myndighed/ bestemmelsesret over de enkelte foreninger eller beboere.
Derfor er samarbejde mellem foreningerne og Gårdlaugets bestyrelse rigtig vigtig.